Full service hjemmeside til Birgitte Greve & Partnere

Nu vokser flere virksomheder ved hjælp af konfliktløsning

Kunde: Birgitte Greve & Partnere A/S
Branche: Ledelseskonsulent
Lokation: København

Ydelser og ekspertise:

  • Strategisk afklaring og visuel retning

  • Fotorådgivning og kuratering af billedstil

  • Tekstforfatning

  • Farver, typografi og digital formgivning

  • Squarespace-udvikling og lancering

  • Søgemaskineoptimering (SEO)

Samarbejdspartnere:

Fotografi: Mette Ovgaard
Tekstforfatning: Hanne Mølby Henriksen
Design: Henriette Fredslund Jacobsen

Når forretningen vokser hurtigere end det digitale udtryk

Birgitte Greve er specialist i det, mange organisationer helst vil undgå at tale højt om: konflikter. Hun og hendes partnere sætter sig med ved bordet – ikke med rapporter og varm luft, men med metoder, der skaber reel forandring for store og mellemstore virksomheder. Forretningen voksede, omdømmet var stærkt, og henvendelserne kom. Men hjemmesiden fortalte ikke den historie. Den var forældet, den matchede ikke niveauet af det arbejde, der foregik bag den, og den kostede Birgitte tillid hos potentielle kunder, allerede inden den første kontakt var taget. Det var på tide, at det digitale udtryk indhentede virkeligheden.

Et troværdigt fundament til et komplekst budskab

Løsningen var en full service-proces, hvor vi tog hul på opgaven fra alle vinkler på én gang. Birgitte behøvede ikke at koordinere mellem fotograf, tekstforfatter og designer – det stod vi for. Resultatet er en samlet platform, der kommunikerer med samme klarhed og handlekraft, som Birgitte selv gør i sin rådgivning.

  • Strategi og fortælling: Tekstforfatter Hanne Mølby Henriksen hjalp med at destillere Birgittes tilgang til et budskab, der rammer præcist: ingen abstrakte modeller, ingen konsulentsprog – bare en ærlig og direkte formidling af, hvad Birgitte og hendes partnere konkret leverer, og hvilken forskel det gør for de virksomheder, der vælger at tage problemerne i opløbet.

  • Fotografiet som troværdighed: I samarbejde med fotograf Mette Ovgaard fik Birgitte billeder, der understøtter det hun står for. Autentisk, tillidsvækkende og i øjenhøjde – hverken distanceret eller opstillet. Billederne giver de besøgende en umiddelbar fornemmelse af, hvem de er ved at ringe til.

  • Det digitale hjem: Det hele blev samlet i et Squarespace-design bygget til at konvertere. Siden er overskuelig og brugervenlig – og den taler direkte til den leder eller HR-chef, der sidder med en svær situation og søger en partner, de kan stole på.

  • Portræt af Birgitte Greve

    Øget trafik på hjemmesiden

    "Henriette er engageret, professionel og danner sig hurtigt et overblik og et kvalificeret bud på løsninger.
    Der var hele vejen et løsningsorienteret og konstruktivt samarbejde med både tekstforfatter og fotograf, så jeg kun skulle anvende et minimum af ressourcer på processen.

    Jeg har allerede fået meget positiv feedback og en øget trafik på hjemmesiden
    .”

    Birgitte Greve | Direktør
    birgittegreve.dk

Forrige
Forrige

Kristian Lilholt | Sangskriver

Næste
Næste

Between People | Coaching for visionære