Visuel identitet og Squarespace hjemmeside til psykolog Charlotte Fredslund

Tiltrækker klienter med varme og dyb faglighed

Kunde: Charlotte Fredslund
Branche: Klinisk psykolog
Lokation: Oslo

Ydelser og ekspertise:

  • Strategisk afklaring og visuel retning

  • Logodesign og visuel identitet

  • Farver, typografi og digital formgivning

  • Fotovejledning og billedudvælgelse

  • Squarespace-udvikling og lancering

  • Søgemaskineoptimering (SEO)

Samarbejdspartnere:

Fotografi: Rune Hammerstad
Design: Henriette Fredslund Jacobsen

20 års klinisk erfaring møder et nyt kapitel

Charlotte Fredslund har brugt to årtier i det norske sundhedsvæsen og forskningsmiljø – med et speciale, der rummer hele spændet fra lette psykiske vanskeligheder til alvorlig psykisk sygdom. Det er en faglig dybde, der kræver tillid fra dag ét. Da Charlotte tog skridtet og etablerede sin egen private praksis i Oslo, stod hun over for en opgave, mange erfarne klinikere undervurderer: at skabe et digitalt udtryk, der formidler både den faglige tyngde og det menneskelige nærvær, som er afgørende, når en klient skal vælge psykolog. For den person, der endelig har taget mod til at søge hjælp, er første møde med hjemmesiden ikke ligegyldigt.

Et digitalt rum, der skaber tryghed inden det første møde

Løsningen blev en visuel identitet og en Squarespace-hjemmeside, der arbejder med netop den balance, Charlottes arbejde kræver: faglig autoritet og menneskelig varme i ét og samme udtryk.

  • Logo og visuel identitet: Det nye logo og de tilhørende farver og typografi blev valgt med omhu. Udtrykket er roligt og nøje afstemt – det signalerer kompetence uden at skabe distance, og det inviterer ind frem for at holde på afstand. For en psykologpraksis er det visuelle udtryk ikke dekoration; det er en del af den første tillid.

  • Fotografiet som nærhed: Jeg vejledte Charlotte i valget af fotograf og arbejdede tæt med hende om udvælgelsen af billeder, der understøtter det samlede udtryk. Fotograf Rune Hammerstads portrætter fanger Charlotte, som hun er: varm, nærværende og professionel – og de giver besøgende den fornemmelse af at kende hende lidt, allerede inden de har talt med hende.

  • Det digitale hjem: Hjemmesiden er bygget til at guide den besøgende trygt frem til beslutningen om at tage kontakt. Strukturen er klar og rolig, sproget er tilgængeligt, og indholdet kommunikerer Charlottes specialisering og erfaring på en måde, der giver klienterne en ægte følelse af at være i trygge hænder.

Forrige
Forrige

Lene Bak | Seniorkonsulent i kulturbranchen

Næste
Næste

Flemming Gernyx | Fotograf