Redesign af logo og ny Squarespace hjemmeside til Grønlund Design

Prisvindende dansk designer får opgraderet sin digitale udstilling

Kunde: Susanne Grønlund ved Grønlund Design
Branche: Dansk møbel- og interiørdesign
Lokation: Aarhus

Ydelser og ekspertise:

  • Strategisk afklaring og struktur

  • Redesign af logo

  • Farver, typografi og digital formgivning

  • Squarespace-udvikling og lancering

  • Søgemaskineoptimering (SEO)

Samarbejdspartnere:

Fotografi: Diverse fotografer
Design: Henriette Fredslund Jacobsen

Når priserne er vundet – men hjemmesiden ikke fortæller historien

Susanne Grønlund designer møbler og interiør med en sjælden kombination af æstetisk sans, materialeforståelse og et dybt engagement i bæredygtighed. Hendes arbejde er anerkendt og prisvindende – og det rummer en designfilosofi, der handler om langvarige løsninger med reel værdi for både kunder og slutbrugere. Men den eksisterende hjemmeside kommunikerede intet af dette. Den præsenterede ikke projekterne med den omsorg og det overblik, de fortjente, og den afspejlede hverken Susannes professionalisme eller den tyngde, hendes anerkendte position i det danske designmiljø burde efterlade hos besøgende.

En digital udstilling på niveau med designet

Løsningen blev et redesignet logo og en ny Squarespace-hjemmeside, skabt i tæt dialog med Susanne for at sikre, at det samlede udtryk levede op til hendes egne høje standarder.

  • Logo og visuel identitet: Det eksisterende logo blev redesignet til et udtryk, der er moderne, rent og afstemt med den æstetik, Susannes design repræsenterer. Typografi og farver understøtter den balance mellem funktion og skønhed, der kendetegner hendes arbejde.

  • Projekterne i centrum: Hjemmesiden er bygget op som en digital udstilling, hvor Susannes projekter er tilgængeligt og nemt at udforske. Det fokuserede og intuitive design sikrer, at besøgende hurtigt kan orientere sig og forstå både bredden og dybden i hendes portefølje – fra de færdige produkter til den designfilosofi, der bærer dem.

  • Bæredygtighed som fortælling: Susannes engagement i bæredygtighed er ikke et tillæg til hendes arbejde – det er en del af selve fundamentet. Det nye udtryk formidler dette tydeligt og autentisk, så det er let for potentielle kunder og samarbejdspartnere at forstå, hvad Grønlund Design står for.

Forrige
Forrige

Studio Nørgaard | Stylist og Fotograf

Næste
Næste

Bülow Kommunikation | Kulturbranchen