Squarespace hjemmeside og nyhedsbrev til Helle Byskov Jensen fra Tjigong

Fra Facebook events til faste følgere

Kunde: Tjigong ved Helle Byskov Jensen
Branche: Behandling og undervisning
Lokation: Aalborg

Ydelser og ekspertise:

  • Strategisk afklaring og visuel retning

  • Farver, typografi og digital formgivning

  • Squarespace-udvikling og lancering

  • Oprettelse og opsætning af nyhedsbrev

  • Design af rollup-banner

  • Søgemaskineoptimering (SEO)

Samarbejdspartnere:

Fotografi: Michael Damgaard
Design: Henriette Fredslund Jacobsen

Når Facebook ikke længere er nok

Helle Byskov Jensen underviser i Qigong med et særligt fokus på overgangsalderen – et felt, der er både personligt og fagligt forankret, og som samler kvinder, der søger noget mere end motion. Hun havde deltagerne, engagementet og budskabet. Men kommunikationen kørte udelukkende gennem sporadiske Facebook-events, der forsvandt i strømmen af opslag og aldrig efterlod en varig forbindelse. Hver gang et kursus var slut, startede hun forfra. Der var ingen måde at fastholde kontakten med de kvinder, der allerede havde vist interesse – og ingen platform, der samlede og kommunikerede hendes univers på en måde, hun selv ejede og kontrollerede.

Et digitalt hjem og en direkte kanal til de rette kvinder

Løsningen var todelt: en hjemmeside, der repræsenterer Helle og inviterer hendes målgruppe ind, og et nyhedsbrev, der giver hende en direkte og vedvarende forbindelse til dem, der er interesserede.

  • Visuel identitet og stemning: Hjemmesidens udtryk er forankret i de tre ord, der bærer Helles univers: feminitet, natur og selvforkælelse. Farverne, typografien og den samlede stemning er valgt til at tale direkte til den kvinde, Helle vil nå – ikke som massekommunikation, men som en personlig invitation.

  • Nyhedsbrevet som fundament: Vi opsatte et nyhedsbrevssystem, der giver Helle det, Facebook ikke kunne: en direkte kanal til folk, der aktivt har meldt sig til. Nu kan hun kommunikere om nye events, kurser og arrangementer til en liste af engagerede læsere, uden at konkurrere om opmærksomheden i en algoritmestyret feed.

  • Det samlede udtryk: Ud over hjemmeside og nyhedsbrev designede vi et rollup-banner, der bringer det visuelle univers med ud i verden – til messer, arrangementer og de fysiske rum, hvor Helle møder sit publikum ansigt til ansigt.

Forrige
Forrige

Spatium | Psykoterapi

Næste
Næste

Line Lundgaard | Teksforfatter